En bjerglandsby som
bjerglandsbyer er flest. Eneste afvigelse her er dog en fem meter
høj kylling!!! Baggrunden for denne mystiske malplacering
fortaber sig i det uvisse. Carsten Jensens 'Jeg har set verden begynde' havde
ledt os på sporet:
"En grotesk og
fuldstændig meningsløs høne på størrelse
med et treetagers hus midt i en fattig landsby, der ikke bestod
af andet end en snes faldefærdige lerhytter (...) På
sin egen absurde måde var den ejendommelige høne
vel en slags turistattraktion og ikke meget forskellig fra de
templer og monumenter, turister havde for vane at opsøge
uden at ane det mindste om den kultur, der havde fundet sig udtryk
i dem. Her var der ingen kultur, blot en tom gåde"